Tilmeld dig LBF Orienterer

TEMA sektion

Program til beregning af totaløkonomi

Totaløkonomiske vurderinger ...

>> læs mere



Social kapital i boligområder

Naboskabet.dk

Måling af ressourcer i et boligområde - naboskabet.dk  Et ...

>> læs mere



Stillingsopslag kommunikations-medarbejder

Landsbyggefonden søger en kommunikationsmedarbejder til en nyoprettet ...

>> læs mere


Salg af boliger

Siden den 1. januar 2005 har lejere i almene familieboliger i 2 perioder haft mulighed for at købe deres almene boliger. Salg af almene familieboliger kan kun ske i perioderne 2005-2007 og 1.7.2008-31.12.2009 efter detaljeret fastlagte regler. Ordningen udløb 31.12.2009, således at sidste tilmeldingsperiode var december 2009.


Landsbyggefonden har i denne forbindelse en række opgaver for en nyoprettet provenufond. Provenufonden er en lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskaber.


Fonden har udarbejdet et regulativ om provenufonden, som indeholder de nærmere regler om bl.a. indberetning af salg, om de konti, der oprettes for hver enkelt boligorganisation, om kommunale rammer for støtte til nye familieboliger, om lån til de købende lejere og om dækning af boligorganisationernes udgifter.


Efter regulativet skal der ske indberetning om salg til Landsbyggefonden 3 gange under salgsproceduren.

 

Landsbyggefonden skal således involveres 2. gang når tilmeldingsperioden er udløbet – dvs. når lejerne enkeltvis har meldt deres ønske om at købe. På dette tidspunkt skal fonden afgøre, om der skal udarbejdes tilstandsrapport og tilvejebringes oplysning om ejerskifteforsikring. Provenufonden dækker udgifterne hertil og til eventuel erstatning for skjulte fejl og mangler ved det solgte, forudsat boligorganisationen handler i overensstemmelse med fondens afgørelse.

 

3. indberetning til fonden skal foretages ved indgåelse af bindende købsaftale mellem boligorganisationen og køber. Indberetningen foretages inden overtagelsen.


Provenufonden yder et lån, svarende til 30 pct. af købesummen til den lejer, der køber sin bolig. Lånet er rente- og afdragsfrit indtil den første køber sælger eller fraflytter boligen.


Endelig skal provenufonden refundere en del af statens og kommunens støtte i forbindelse med nybyggeri.

 

Fra 2006 er endvidere tilføjet en permanent ordning med salg af almene familieboliger i problemramte afdelinger. Ved problemramte afdelinger forstås afdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af lejere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer.

Ved den permanente del af ordningen kan Landsbyggefonden godkende, at nettoprovenuet fra et salg ikke skal indbetales til provenufonden, men i stedet kan anvendes til aktiviteter og initiativer i det område, hvor afdelingen er beliggende.